Banner_oplevelser.jpg
 

Oplevelser

Historie & Livsstil byder på en hel weekend fuld af spændende oplevelser og aktiviteter. Vi ønsker at skabe et marked der appelerer til alle, og planlægger hvert år markedet og dets aktiviteter ud fra mottoet “For hele familien”.I Den naturskønne plantage kan du således opleve historiske settings fra flere tidsaldre, historiske reenactments, kørsel med miniature-kampvogne, veteranbiludstillinger, ponyridning, sortkrudtskydning, skattejagt, en tur med toget Futte, legebaner og meget, meget mere.

Der er oplevelser for hele familien, både aktiviteter og musikalsk underholdning på scenen på Granly Plads, markedspladsen. Oplev en fantastisk weekend ved Historie & Livsstil på Panzermuseum East, hvor der er en dejlig weekend for store og små, mange og få.

Nyd god mad til lyden af Jazz i den naturskønne plantage, handl årets delikatesser og kunsthåndværk mens du får frisk luft og nyder naturen, og de historie-interesserede er godt underholdt.

Sortkrudtskydning

Historie & Livsstil gæster hvert år Sjællandske Sortkrudtskytter - en forening der dels ønsker at give de interesserede mulighed for at opleve at skyde med forlade-våben, og dels ønsker at udbrede interessen for de historiske våben. Sortkrudtskytterne dyrker desuden også deres interesse med henblik på bevarelse og fremmelse af forskningen om gammel våben teknologi og –anvendelse. Under dagene har i således mulighed for at skyde efter lerduer med de gamle, originale sortkrudtvåben, og her er rig mulighed for at lære mere.

Veteranbiler

Der kommer hvert år flere og flere passionerede vetaranbilsentusiaster til markedet, der stolt viser deres køretøjer frem. Her er der rig mulighed for at se køretøjer fra alle tidsaldre, og komme helt tæt på biler fra dengang bil-producenterne turde lidt mere når de sendte nye biler på markedet. Veteranbilerne bliver placeret i forlængelse af Granly Plads, og er en oplevelse helt for sig.

Skattejagt

Historie & Livsstil gentager sidste års succes med en skattejagt for de mindste, som spænder over hele markedets areal. Med skattejagten er børnene med til at styre slagets gang, og tager glædeligt med rundt til Historie & Livsstils mange stande - for sæt nu om der var en ledetråd til skattejagten.

Skattejagten afholdes i samarbejde med Moster Signe, og i dagene efter markedet trækkes der en heldig vinder af skattejagten - Moster Signe har gaver klar en vinder i alle aldre.

Terrænsafari

Under dagene vil det på Historie & Livsstil være muligt at tilkøbe en tur på museets Terrænsafari. Panzermuseum East kører begge dagene i plantagen i deres _____, og på ladet bliver du en del af en helt særlig stemning mens lastbilen kæmper sig igennem det svære terræn i den østlige del af plantagen.

Besøg museet

Panzermuseum East holder naturligvis åbent under markedsdagene, og gæster hos Historie & Livsstil kan i indgangen og i museumscafeen tilkøbe adgang til museets udstillinger til særpris. Panzermuseum East rummer Skandinaviens største privatejede samling af militære køretøjer, og giver et helt unikt indblik i, hvad sovietunionen havde taget med sig hvis den kolde krig havde udviklet sig til åben konflikt. Alle køretøjerne på museet er fuldt restaurerede, og fremstår som de gjorde da de stod klar til at drage vestpå og erobre blandt andet Danmark.

Reenactments

Som noget nyt vil Historie & Livsstil i 2019 gæste et utal af reenactment-grupper, som slår lejr rundt omkring i plantagen. De forskellige grupper er dykket ned i hver deres helt specielle del af historien, og dyrker reenactment-livsstilen med passion under markedsdagene. Vi får besøg af et væld af spændende gruppper, heriblandt Anderslövs Repgubbar, RKKA, De Blå Baretter, DMKF og GHRVPK.

Fælles for dem alle er, at de glæder sig til at fremvise og fortælle om deres passion for historien, og glæder sig til at slå lejr hos Historie & Livsstil i september.

Læs mere om Historie & Livsstil: