Om.jpg

Historie & Livsstil på Panzermuseum East

Historie & Livsstil er et nostalgisk og hyggeligt marked for hele familien i den skønne plantage på Panzermuseum East.

Livsstilsmarkedet byder på en weekend fuld af oplevelser for hele familien. Det er et moderne livsstilmarked med nostalgi og charme som i gamle dage, hvor vi gør en dyd ud af at skabe en helt særlig stemning i den grønne natur. Markedet byder på stader indenfor kunsthåndværk, delikatesser, livsstil og landbrug og aktiviteter til børn og voksne. Museets rammer markedet et helt naturligt historisk aspekt, og der er i dagene oplevelser indenfor flere tidsaldre. Markedet er bestemt et besøg værd, og omtales ofte som “det hyggeligste marked for hele familien”.

Historie & Livsstil består af to fantastiske dele - et livsstilsmarked med boder og en stor historisk oplevelse. Dette betyder at der er noget at opleve for hele familien. Mens familiens livsstilsinteresserede kan handle kunsthåndværk og delikatesser, kan de historieinteresserede bl.a. opleve historien udspille sig mens børnene benytter sig af en af de mange aktiviteter for dem. Vi har som noget nyt fået weekend-billetter da flere har ytret ønske om at komme tilbage og opleve markedet begge dage. Mens der nydes lækker mad fra en af de mange madboder vil der være musiske og historiske oplevelser.

Historien om livsstilmarkedet

Historie & Livsstil er en arv efter det gamle Kongskilde Friluftsmarked, der igennem mere end 30 år har været et tilløbsstykke i området. Kongskilde Friluftsmarked var et hyggeligt høstmarked placeret kun 2 km fra den nuværende placering, hvilket betyder at stadig flere af de stadeholdere og udstillere som holdt til på Kongskilde Friluftsmarked nu udstiller på Historie & Livsstil. Da Friluftsgården meldte at de ikke længere kunne afholde markedet valgte Allan Pedersen som ejer Panzermuseum East, hans datter Signe Schunck Pedersen og Anders Ibenholt Helbo på opfordring fra _____ at tage opgaven til sig og stable på kun 5 uger markedet på benene for første gang. Det er nu 5 år siden, og de glæder sig alle 3 over at kunne holde 5 års jubilæum i 2019 med et væld af spændende nye tiltag og oplevelser. Markedet vil fremadrettet have endnu flere oplevelser fra på den historiske front hvorfor vi i 2019 har valgt at ændre navnet fra Panzermuseets Friluftsmarked til Historie & Livsstil på Panzermuseum East. Navnet dækker nu flot over de mange tiltag og oplevelser som markedet byder på.

Sjællands hyggeligste efterårsmarked

Historie & Livsstil er det hyggeligste efterårsmarked på Sjælland. Markedet er beliggende i en skøn landlig natur i smørhullet mellem Slagelse, Sorø, Næstved og Skælskør, og har derfor et naturligt stort opland, ligesom museet har skilte på motorvejen og vejskilte hele vejen ud til museet. Selve markedet afholdes i den skønneste natur; i en stor grantræsplantage. Stadeholdere har boder i lommer mellem de tætte grantræer, hvilket både giver en utroligt hyggelig stemning, giver læ og giver et besøg på markedet følelsen af at bevæge sig ud i naturen. Selve plantagen indeholder 4 smukke søer, træer og stier som kan nydes. Markedet har anlagt faste hovedveje med knust asfalt som gør det lettere for dårligt gående, kørestole mv. at komme rundt, ligesom disse veje gør hele markedet mere stabilt skulle det have været dårligt vejr.

Læs mere om Historie & Livsstil: